Skip to main content

INSPIRATION

Badehusene - byliv før bolig

Badehusene, som ligger ved Aarhus havn er tiltænkt som en del af bylivet ved AARhus i Aarhus, omkring bassin 7. Siden vi monterede badehusene er området udviklet til at indeholde en bred vifte af aktiviteter, så som havnebad, cafeer, sport og teatre.

Photo Rasmus Hjørtshøj og BIG - Bjarke Ingels

Photo Rasmus Hjortshøj og BIG - Bjarke Ingels 

Designet til mindste detalje

De 21 badehuse er tegnet af BIG, som har designet projektet ned til mindste detalje. Træet på facaden er behandlet efter en japansk måde, hvor det er termobehandlet og brændt, hvilket giver den sorte overflade, som skal beskytte og bevare træet uden brug af kemikalier. Den naturlige imprægnering, som gør træet vedligeholdelsesfrit, giver samtidig træet et unikt udtryk.

Udsigt fra havnekanten

Bagbeklædningen på husene er bygget så de roterer og skaber et unikt mønster, som giver en pæn bagside at kigge på for de forbigående og beboerne i AARhus. Da badehusene er placeret tæt på havnekanten, holdes hele facaden i rent glasparti, som kan åbnes helt op, så det ligner en overdækket terrasse. Derudover giver de store glaspartier panoramaudsigt ud over vandet.

Photo Rasmus Hjortshøj og BIG - Bjarke Ingels 

Photo Rasmus Hjortshøj og BIG - Bjarke Ingels 

Badehusene

Badehusene er alle på 20 m² og er ens af udseende, de indeholder hver et badeværelse og et stort rum med køkken og en hems. Alle husene er solgt til udvalgt købere, som forpligter sig til at afholde mindst 10 aktiviteter i løbet af et år.

Badehusene AARhus

Entreprise: Hovedentreprise
Bygherre: Kilden og Mortensen
Arkitekt: BIG
Totalentreprenør: CASA A/S
Bruttoareal: 441 m²
År: 2019

Flex Modul udviste enormt overskud

“I arbejdet med projekteringen og udførelsen af de 21 Badehuse på Ø4 spillede Flex Modul en vigtig rolle. I et tæt samarbejde med BIG blev Badehusene udviklet i en kreativ proces, hvor besøg på "værkstedet", deling af skitser og konstruktiv dialog var grundstenen for det positive arkitektoniske resultat. Husene er gennemtænkt ned til mindste detalje, og Flex Modul udviste et enorm overskud i denne proces, hvor en stor del af detaljerne, ikke var afprøvet i tidligere projekter. De 21 små Badehuse fylder ikke meget målt på m2, men spiller alligevel en utrolig stor arkitektonisk rolle i den samlede plan for Bassin 7.”

Søren Martinussen - Associate, BIG

KONTAKT OS

Skal vi bygge dit næste projekt?

Vi vil meget gerne høre fra dig hvis du skal til at projektere et byggeri, eller hvis du har brug for inspiration til hvad modulbyggeri også kan.

Udfyld venligst fornavn
Udfyld venligst efternavn
Indtast venligst en gyldig email adresse