Skip to main content

Vi søger projektchef

Bliv en del af en dynamisk vækstvirksomhed med masser af muligheder og visioner

Som projektchef tilbyder vi en spændende og udfordrende hverdag, en faglig/personlig udvikling i et fantastisk TEAM og en virksomhed i vækst. En kompetent chef til at lede og motivere projektafdelingen og tegnestuen samt deltage i ledergruppen på strategisk niveau ift. virksomhedens udvikling.

Som projektchef hos Flex Modul A/S har du ansvaret for projekternes planlægning og gennemførelse i samarbejde med projektleder. Igennem tæt sparring forstår Du at motivere og udvikle holdet, således Du sikre at den overordnede styring og koordinering af projekter gennemføres optimalt indenfor de givne og aftale rammer. Projekternes størrelse spænder fra enkelte kontormoduler på 100 m² til store kontor- eller boligbyggerier på mere end 4.000 m².  Dit job indeholder en bred variation af arbejdsopgaver, og Du bliver involveret i alle faser lige fra projekteringen, fra skitsering til levering af projektet, planlægning og økonomi.

Dine opgaver variere i

 

  • Overordnet projektstyring og økonomi
  • Ledelse af projektledere og tegnestue
  • Sparring og udvikling af de enkelte medarbejder
  • Sikre at trivsel og arbejdsmiljø er i fokus
  • Sparring med rådgivere til projekterne
  • Planlægning af ressourcer til byggepladserne

Om dig

Du har en uddannelse som bygningskonstruktør eller -ingeniør, og gerne med en tømrerbaggrund. Du har en stor byggeteknisk indsigt indenfor hoved- og totalentrepriser, og har flere års ledelsesmæssig erfaring på chef niveau. Det er vigtigt for os, at vores kunder oplever tæt dialog, professionel og seriøs tilgang. På IT siden behersker du Revit, Office pakken samt planlægningsværktøjer. Som person har du et godt købmandsskab og du er altid et skridt foran og udviser den energi og gåpåmod, der er vigtig for at sikre fremdrift i projekterne. Endelig gør din udadvendte personlighed og dine gode kommunikationsevner dig i stand til at tale med folk fra flere forskellige faggrupper og på alle niveauer.

Du tilbydes

En meget selvstændig og ansvarsfuld stilling, hvor du bliver en del af et stærkt team og en flad og uformel organisation - med store kontaktflader og korte beslutningsgange. Flex Modul vægter samarbejde, sparring og fagligt niveau meget højt, og du vil i høj grad få mulighed for at præge projekterne. Flex Modul bygger i hele Danmark, så du må forvente en del rejseaktivitet på daglig basis. Dertil en attraktiv lønpakke der matcher dine kvalifikationer.

Har du spørgsmål til jobbet: Du er velkommen til at kontakte teknisk direktør, Brian Søndergaard Hansen på 5188 8142. Alle ansøgninger og forespørgsler behandles med fuld diskretion.

Sådan søger du:
Send venligst din ansøgning og dit CV til bsh@flexmodul.dk.  Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter så snart den rigtige profil henvender sig.