Vi vil gerne høre om dit byggeprojekt
x
Fortæl os om dit byggeprojekt

Nyheder

Her kan du se de seneste nyheder fra FLEX MODUL A/S.
12. april 2019

Flex Modul A/S har indgået en rammeaftale med totalentreprenør Rasmus Friis A/S om levering af boligmoduler til Rasmus Friis og Tetris’ nyudviklede koncept VoksenPlus. Et moderne bæredygtigt boligfællesskab for voksne.

Konceptet er udviklet i samarbejde med antropologer, etnologer og arkitekter for at skabe det bedste bud på et nyt boligfællesskab for seniorer. Det bliver en moderne fortolkning af den 4-længede bondegård – med en stor fælles overdækket atriumhave som en central del af fællesskabet.  Det gør, at der bliver rum til både det planlagte, strukturerede fællesskab og til det spontane møde.

Projektet bliver opført med fokus på bæredygtighed og lavt energiforbrug. Det er målet, at byggeriet kan opnå en DNGB guldcertificering.

For Rasmus Friis A/S er det en stor satsning hen mod et mål om at bygge ordentlige boliger gennem ordentligt samarbejde. Og netop ordentlighed er et nøgleord i samarbejdet mellem Rasmus Friis A/S og Flex Modul.

”Vi lægger stor vægt på ordentlighed i samarbejdet og produktet, når vi vælger leverandører. VoksenPlus er en stor satsning, og vi har derfor valgt at samarbejde med Flex Modul, fordi vi deler en fælles vision om at bygge ordentlige boliger gennem et ordentligt samarbejde” siger Teknisk Direktør i Rasmus Friis A/S, Søren Daugaard

Planerne for projektet indebærer etablering af 15–20 klynger af 50-80 boligenheder på Sjælland over de næste 5 år, og herefter vil konceptet blive udvidet til resten af landet. 

”Vi er stolte af den tillid Rasmus Friis viser os og vi glæder os til et stærkt samarbejde. Projektet ligger fint i tråd med vores strategiplan 2021, som bl.a. satser på bæredygtige boligprojekter”, siger adm. direktør Dan Sand Jensen.

Læs mere om konceptet her: www.voksenplus.dk

22. januar 2019

Da BIG tegnede boligprojektet AARhus, var det vigtigt, at der blev tænkt byliv før boliger. Planen for bylivet indeholder bl.a. badehuse og et havnebad. Havnebadet er opført og pt. bygges badehusene i Flex Moduls produktion.

Flex Modul opfører de 21 fritliggende badehuse, som hver indeholder et badeværelse og et stort rum med køkken og hems. Facaden mod syd og havnen består af et glasparti, som kan åbnes og foldes sammen. Facaden bliver beklædt med Burntwood, som er et bæredygtigt alternativ til trykimprægneret træ. Træet bliver brændt i de øverste millimeter, sådan at sukkerstofferne forsvinder fra overfladen og mikroorganismerne ikke kan angribe træet.

Bygherre er Kilden & Mortensen og arkitekter er BIG og Gehl Architects. Visualiseringen er tegnet af BIG.