Vi vil gerne høre om dit byggeprojekt
x
Fortæl os om dit byggeprojekt

Flex Modul søger projektleder

Brænder du for at blive projektleder hos en af Danmarks førende modulproducenter og dermed blive en del af en dynamisk virksomhed med masser af muligheder og visioner?

Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende hverdag med ansvar for egne projekter fra A-Z og en nøglerolle på en arbejdsplads med orden i tingene og korte beslutningsveje.

Som projektleder hos Flex Modul A/S har du ansvar for flere åbne sager ad gangen. Projekternes størrelse spænder fra enkelte kontormoduler på 100 m² til store kontor- eller boligbyggerier på mere end 4.000 m².  Dit job indeholder en bred variation af arbejdsopgaver, hvor du i samarbejde med dine kollegaer, har ansvar for at opføre spændende byggerier. Du bliver involveret i alle faser af projekteringen, fra skitsering til levering af projektet, og du beskæftiger dig med alsidige arbejdsopgaver såsom:

  • hovedprojektering til egenproduktion
  • indhentning af priser fra underentreprenører
  • indkøb af projektrelaterede bygningsdele
  • myndighedshåndtering
  • energiberegning og energirådgivning
  • du kommer på byggepladserne, for at udøve projekt- og byggeledelse samt kvalitetssikring

 

Om dig:

Du har en uddannelse som bygningskonstruktør eller -ingeniør, og gerne med en tømrerbaggrund. Det er vigtigt for os, at vores kunder oplever tæt dialog, professionel projektledelse og en seriøs tilgang. På IT siden behersker du AutoCAD og/eller Revit samt naturligvis Office pakken. Som person har du et godt købmandsskab og du er altid et skridt foran og udviser den energi og gåpåmod, der er vigtig for at sikre fremdrift i projekterne. Endelig gør din udadvendte personlighed og dine gode kommunikationsevner dig i stand til at tale med folk fra flere forskellige faggrupper og på alle niveauer.

Du tilbydes:

En meget selvstændig og ansvarsfuld stilling, hvor du bliver en del af et stærkt team og en flad og uformel organisation - med store kontaktflader og korte beslutningsgange. Flex Modul vægter samarbejde, sparring og fagligt niveau meget højt, og du vil i høj grad få mulighed for at præge projekterne. Flex Modul bygger i hele Danmark, så du må forvente en del rejseaktivitet på daglig basis. Dertil en attraktiv lønpakke der matcher dine kvalifikationer.

Har du spørgsmål til jobbet: Du er velkommen til at kontakte teknisk direktør, Brian Søndergaard Hansen på 5188 8142.

Alle ansøgninger og forespørgsler behandles med fuld diskretion.

Sådan søger du:
Send venligst din ansøgning og dit CV til bsh@flexmodul.dk.  Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter så snart den rigtige profil henvender sig.

 

Flex Modul A/S leverer topmoderne individuelt kvalitetsbyggeri, hvor hvert byggeri bliver projekteret og indrettet i tæt samarbejde med arkitekter, bygherrer og brugere. Byggekonceptet er industrialiseret modulbyggeri hvor modulerne produceres af træ på fabriksanlægget i Vinderup. Vi opfører pt. Ibihaven, hvor målet er en DGNB certificering til guld. Virksomheden har 64 ansatte og mere end 25 års erfaring med at bygge f.eks. boliger, skoler, institutioner og kontorbyggeri. Vi er en danskejet virksomhed med et stærkt varemærke, et solidt økonomisk bagland og en ambitiøs vækststrategi.

Læs mere om vores byggeprojeter pt. på Linkedin eller facebook