Flex Modul har opført et botilbud for Lejerbo og Hillerød Kommune. Botilbuddet indeholder 1.304 m² boligareal til 20 boliger samt 323 m² fælles- administration- og personalefaciliteter.
Byggeprojektet er en vundet totalentreprisekonkurrence på grundlag af byggeprogram og skitseprojekt. Der er i skitseringen og projekteringen en stor grad af brugerinddragelse.
Funktionelt er byggeriet delt op i 2 enheder á 10 boliger med hver deres fællesstuer, fælleskøkken, grovkøkken og opholdsrum. Fællesarealerne er indrettet med fleksible muligheder for indretning, varieret brug og forskellige grader af samvær.
Boligen består af badeværelse, soveværelse, opholdsrum med tekøkken og garderobe. Stuens proportioner med kort husdybde og god rumbredde, vil sammen med svagt skrånende loft give et lyst og rummeligt indtryk. Boligerne er indrettet med loftlift, og badeværelset er indrettet til kørestolsbrugere og 2 hjælpere.